Velkommen til A/B Rylehøj

Andelsboligforeningen Rylehøj blev grundlagt 1. november 1990 og den er beliggende på toppen af Hinnerup, Bogfinkevej 1-37.

Sammen ejer, administrerer og vedligeholder vi vores huse. Det gælder den udvendige vedligeholdelse, vores fælleshus – både indvendigt og udvendigt – samt vores fællesarealer.

Det gør vi bl.a. ved aktivt at deltage i foreningens fælles opgaver/aktiviteter.

Vi holder årligt en arbejdsdag, hvor der nogle gange bliver grillet på vores dejlige areal ved fælleshuset.

Desuden afholdes en årlig generalforsamling omkring marts eller april. Her fremlægges det foregående års regnskab ved vores revisor, og bestyrelsen præsenterer årets budget og planer for vedligehold mm. Det er også her en ny bestyrelse sammensættes, og således denne aften, hvor andelshaverne har mulighed for at gøre indflydelse gældende. Foreningen plejer at være vært med lidt ost og vin.

Foreningen er medlem af Andelsboligforeningernes fællesrepræsentation